Ejnar Hertzsprung

Ejnar Hertzsprung, 1873 - 1967. Foto fra Urania Observatoriets bibliotek

Hertzsprung blev født den 8. oktober 1873 in København. Hans far, Severin, havde læst astronomi, men kunne ikke finde ansættelse inden for området. Hans kundskaber inden for numerisk matematik førte til, at han i stedet blev direktør for et forsikringsselskab. Efter studentereksamen læste Hertzsprung kemi ved Polyteknisk læreanstalt, hvor har i 1898 fik eksamen som kemiingeniør. Frem til 1901 arbejdede han i Skt. Petersborg, hvor han med egne ord "virkede i acetylenfaget", dvs. med belysning. Herefter var han på studieophold ved W. Ostwalds fysisk-kemiske laboratorium i Leipzig. Da en yngre bror døde, rejste han i 1902 tilbage til København, hvor han boede med sin mor og søster. Familien var velhavende, så Hertzsprung behøvede ikke at have indtægtsgivende arbejde, men kunne beskæftige sig med de emner, han havde lyst til. Det var først og fremmest emner inden for videnskabelig fotografering, der optog ham (f.eks. om bromsølv-gelatineplader), og som han offentliggjorde adskillige artikler om. Han interesserede sig også for spektrene fra forskellige strålingsgivere. Men han foretog også målinger af f.eks. pupilafstanden hos mennesker, lys fra Hefner-lamper og lyset fra en selvlysende bille. De tidlige publikationer har ikke astronomisk indhold.

I 1905 og 1907 offentliggjorde han to vigtige artikler i "Zeitschrift für Wissenschaftliche Photographie, Photophysik und Photochemie":
"Zur Strahlung der Sterne", Band III, Heft 11, 1905. Modtaget 22. december 1905.
"Zur Strahlung der Sterne (II)", Band V, Heft 3, 1907. Modtaget 24. december 1906.
I disse konkluderer han, at stjerner af "sen" spektraltype (G, K og M) deler sig i to med forskellig lysstyrke. De lysstærke røde stjerner må være meget store (i dag kaldes de "kæmper"), og da der ikke er mange af dem, må de udvikle sig hurtigt. Derimod er lyssvage røde "dværge" (hovedseriestjerner) talrige.

Fra omkring 1907 begyndte Hertzsprung takket være velvilje fra Victor Nielsen at komme på Urania Observatoriet, hvor han brugte den fotografiske kikkert til optagelser i december 1907 og januar 1908. Han blev her introduceret til den praktiske astronomi af H.E. Lau. Teoretiske emner havde han selv sat sig ind i. På denne tid optog han også "med Steinheil-astrografen på Urania Observatoriet i København" fotografiske plader af de åbne stjernehobe Pleiaderne og Hyaderne, som kom til at danne grundlaget for hans senere epokegørende arbejde med den omstændelige titel "Über die Vervendung Photographischer effektiver Wellenlängen zur Bestimmung von Farbenäquivalenten" ("Om anvendelsen af fotografisk bestemte effektive bælgelængder til bestemmelse af farveækvivalenter"), af hvilken side 20 vises herunder og som kan ses i sin helhed på ovenfor viste link.

I en kortere årrække (1907-1909) havde han adgang til Astronomisk Observatorium på Østervold, hvor han arbejdede med fotografiske målinger af dispersion i atmosfæren og dobbeltstjernepositioner. Han fik hjælp hertil fra Holger Thiele, assistent hos Elis Strömgren. I 1909 kom han ved en af disse observationer, hvor han anvendte dobbeltrefraktoren, til at knuse det fotografiske 20 cm-objektiv. Som Bengt Strömgren senere skrev skete det "ved et uheld, som ingen af de ved observatoriet ansatte havde nogen skyld i"; Hertzsprung var netop ikke ansat. Han betalte af egen lomme for et nyt objektiv, der ganske sikkert ikke har været billigt!

Hertzsprung rejste herefter til Tyskland, hvor Karl Schwartzschild (ham med Schwartzschild-radius for sorte huller) ansatte ham i et ekstraordinært professorat. Begge flyttede i 1909 til det meget velanskrevne Astrofysiske Observatorum i Potsdam ved Berlin. Under en rejse til USA i 1910, mødte han Henry Norris Russell, der uden kendskab til Hertzsprungs arbejder havde fundet frem til de samme resultater. I 1913 lykkedes de Hertzsprung som den første astronom at bestemme afstanden til et objekt uden for Mælkevejen, idet han ved hjælp af cepheide-metoden beregnede aftanden til Den lille magellanske Sky. I perioden 1919-1945 var han ansat ved universitetsobservatoriet i Leiden (Holland), fra 1935 som direktør for observatoriet.

Side 20 fra Hertzsprung artikel "Über die Vervendung Photographischer effektiver Wellenlängen zur Bestimmung von Farbenäquivalenten" offentliggjort i 1911 i "Publikationen des Astrophysikalischen Observatoriums zu Potsdam". Figuren viser et farve-lysstyrke-diagram for stjerner i den åbne hob Pleiaderne. På abscisseaksen er afsat stjernens tilsyneladende fotografiske størrelsesklasse, på ordinataksen dens effektive bølgelængde i ångström (i nanometer: fra 410 til 450). For at svare til et moderne HR-diagram, skal figuren drejes 90° i urets retning. Vi kan nu ane udskillelsen af "kæmpestjerner" fra "hovedserien" (vore dages navne).

Ejnar Hertzsprung på sine ældre dage.

Efter sin pensionering blev Hertzsprung i 1946 udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet, ved hvilket han aldrig havde fået ansættelse. Han flyttede til den lille landsby Tølløse nær Holbæk, hvor han var aktiv til sin død i 1967. Han var ungkarl hele livet. Hans efterladte papirer (12153 sider med originale målinger) blev overdraget til "U. S. Naval Observatory Library", der som direktør havde Hertzsprungs egen elev, den danskfødte Karl Aage Strand.