NAFA modtager Tycho Brahe medaljen 2003

Tycho Brahe Planetariets begrundelse for tildelingen

Lørdag d. 8. marts uddelte Bodil Pedersen Fonden for 15. år i træk "Tycho Brahe Medaljen". Prismodtageren i år var Nordjysk Astronomisk Forening for Amatører (NAFA).

Bodil Pedersen Fonden hædrer hvert år en eller flere personer, der har ydet en særlig indsats for at udbrede kendskabet til astronomien og verdensrummet omkring os ved uddeling af en guldmedalje med et tilhørende legat på 25.000 kr. Årets uddeling fandt sted lørdag d. 8. marts kl. 14 på Tycho Brahe Planetarium.

Årets prismodtager - Nordjysk Astronomisk Forening for Amatører (NAFA) - er blandt de første i Danmark, der med stor entusiasme har arbejdet for amatørastronomien. NAFA blev stiftet i 1972 af en håndfuld astronomi-interesserede, der var overbeviste om, at der ville være basis for at danne en lokal astronomisk forening i Nordjylland. Det var den første lokalforening her i landet. I dag findes der 12 lokalforeninger i Danmark.

Med tiden har NAFA vokset sig større og har mange aktiviteter at byde på. Foreningen er tilknyttet Urania Observatoriet i Aalborg og herfra yder foreningen en stor indsats med oplysning og formidling for alle interesserede. På observatoriet findes bl.a. Carl Emil Luplau Janssens kikkert, der er et fint klenodie fra 1897.

Den store kikkert blev skænket til Aalborg Kommune med en klausul om opførelse af en observatoriebygning til den og videreførelse af traditionen for folkeoplysning. NAFA har med stort engagement bygget et observatorium til den gamle kikkert, som er et centralt omdrejningspunkt for foreningen. Det folkelige er et afgørende element i foreningens arbejde. NAFA lægger stor vægt på at være en forening for amatørastronomer og at Urania-observatoriet er et folkeobservatorium.

Tidsplan for turen til København og Brorfelde

Civilastronom Hans Jørn Fogh-Olsen motiverede prisuddelingen med følgende tale:

Den vestlige verden har siden industrialiseringen studeret hvordan teknologi transfer bedst kunne udføres. Enten for at beskytte sig mod, at resten af verden fik det at vide, eller fordi man ønskede at resten af verden skulle drage fordel af at kende til teknologien.

På forunderlig vis har det vist sig, at det man ikke ønskede at udbrede kendskab til har bredt sig som en steppebrand - våben, computere, halvledere etc. Mens de mere livsnødvendige ting som f. ex. enkel teknik i forbindelse med vandudvinding og landbrugsproduktion kun langsomt spredes til den almene befolkning.

Mange siger det er et spørgsmål om penge, - når man har for mange af dem kan man købe våben - og når man har for lidt kan man ikke en gang købe vand eller ris.

En ting er ikke et spørgsmål om penge.

Naturoplevelser tilhører alle mennesker. Desto mere udvikling og velstand desto fattigere naturmennesker. Naturvidenskab forveksles ofte med teknologi i en sådan grad at sociologer kan hævde at først kom teknologien og som kom den naturvidenskabelige forklaring - Sociologien kan selvfølgelig have ret for de fleste lærer at køre bil før de forstår noget af den omgivne naturlige verden. Men tro mig naturen kom først.

Der er en videnskab som er og altid har været global - Astronomien. Stjernehimlen kan man kun vanskeligt tage fra mennesker. De mest forarmede mennesker har hele stjernehimlen at bygge deres håb, deres tro , ders naturvidenskabelige viden på - som regel længe før de kalder noget for teknologi.

Det er en livslang oplevelse at beskæftige sig med stjernehimlen. I lørdags stod jeg under den grønlandske himmel, så rolig og klar en himmel, som jeg ikke havde set længe, og for første gang i mit liv oplevede jeg stjernerne i deres rigtige farveorgie.

Hvad er højdepunkterne når man skal betragte stjernehimlen. Som underviser er det for mig blevet, at menneskene kan forstå at Måne og planeter bevæger sig fra vest over syd mod øst. Det var Kopernikus, som udbredte den lære for 500 år siden, men mange fra den vestlige verden tror at det er lige modsat. Sådan er det naturligvis ikke for de ærede tilhørere, for alle her ved i hvilken retning og på hvilket tidspunkt man skal f.ex. kigge efter nymånen og hvilken vej Månen i øvrigt bevæger sig.

Det er vigtigt at der omkring i det danske samfund findes folkeoplysning, som formidler den slags information. Det vestlige samfund mister ellers viden om disse spørgsmål. Skolerne har forladt det, gymnasierne har forladt det, universiteterne har forladt det, forskningen har forladt det og laver Big Science.

Det eksisterer kun et sted i den udviklede verden. I menneskenes hjerter. Vi er nogle skabninger som ikke kan stå under en stjernebestrøet himmel uden at overvældes over skønheden, over dybden.

Foreningsdanmark har heldigvis en mangfoldighed af foreninger, som også påtager sig den opgave, at vejlede andre medmennekser i stjernehimlen, i naturen, i det som er så afgørende for vores tilværelse: Hvorfor er vi mennesker her mit i det store Univers.

Tycho Brahe medaljen går i år til en af de foreningener som for 30 år siden tog tråden op og som ved en ihærdig indsats også nåede frem til et velorganiseret team af stjernehimmelforeviser. Det er en forening som altid har hentet foredragsholdere fra den astronomiske verden og det er en forening som kun er gået efter at få den den største kikkert i Danmark til at vise stjernehimlen for byens borgere. Det er en stor refraktor, som er gjort brugervenlig med det eneste hæve sænke gulv i Danmark. Så er den forøvrigt anbragt midt i en storby, men rimeligt mørkt for den er nu midt på en golfbane - en kombination som andre måske kunne tænke over i fremtiden.

Det allervigtigste er dog at der i foreningen har været et årelangt samarbejde, som har skabt en stab af forevisere, som med begejstring stiller op og foreviser stjernehimlen når det er klart vejr vejr. De er her og vil om lidt fortælle om deres virke i Aalborg for der er nemlig tale om

Tillykke med Tycho Brahe Medaljen 2003, som nu uddeles af Bodil Pedersen Fonden.

Formanden for NAFA, Ole Fastrup, takkede for prisen med en tale

Takketalen gengives i sammendrag herunder. Den var illustreret med billeder, som dog ikke alle gengives her; mange af dem findes på de øvrige historiske sider.

Jeg vil starte med at sige mange tak for medaljen, som vi betragter som en stor hædersbevisning. Og mange tak for pengene, som vi nok skal få brugt.

Medaljen skal få en fremtrædende plads i Urania Observatoriet i Aalborg. Vi er glade for at få denne påskønnelse for vores arbejde i Urania Observatoriet, som vi jo har drevet siden 1989.

Arbejdet med forevisning synes alle vi 22 fremvisere er spændende, og vi arbejder hårdt for at prikke huller i folks uvidenhed om astronomien, som vi jo synes, er det mest spændende af alt. Vi oplever dog, at vi hver gang skal starte på bar bund, og det er ikke altid lige morsomt. Men det er ikke kun vores problem.

Anja Philip, studievært på programmet Viden om har udtalt:

"Naturvidenskab er svært og kun interessant for en mindre, nørdet del af befolkningen. Naturvidenskab formidles indforstået, for svært og for støvet - eller også formidles den slet ikke! Naturvidenskab må derfor gøres til "den gode historie"…"

Det er så det, vi i al nordjysk ubeskedenhed har arbejdet med i 15 år, og det er jo så det arbejde, der gør, at vi står her i dag. Og det er vi stolte over.

Jeg vil give et indblik i historien og fortælle hvad Urania Kikkerten blev brugt til på Frederiksberg, hvad vi bruger den til i Aalborg, og hvilke planer Nordjysk Astronomisk Forening for Amatører - NAFA - har, aktuelt og fremover.

Kikkertens historie

Jeg starter med begyndelsen og går frem kronologisk. Så kan I lukke ørerne, når der kommer noget, som I ikke synes er så spændende.

Urania er astronomiens og videnskabens muse. Deraf navnet, Urania Observatoriet.

Det startede med en drøm: Victor Nielsen - telegrafist ved Statstelegrafen - var en erfaren amatørastronom med en stor plan: han ville tegne et månekort med en diameter på tre meter. Det svarer til en målestok ca. 1 : 1 million og giver mulighed en mængde detaljer på Månen. For at se små detaljer på stor afstand, skal man have en stor kikkert, altså Urania Kikkertens åbning på 246 mm og brændvidde på 4067 mm.

Denne størrelse kikkert giver teoretisk mulighed for at se så små detaljer som 1 km på Månen. Men en kikkert er jo ikke nok, den skal også have et sted at stå, så han bygger et hus med indbygget observatorium. Pris for kikkerten alene var 8 års løn før skat.

Det er desværre ikke lykkedes os at finde ud af, nøjagtigt hvordan Victor Nielsen finansierede kikkert med opstilling og ikke at forglemme et hus med indbygget observatorium. Men han må jo da have haft en tålmodig kone, også fordi et stort - og godt brugt! - stjernekort kun kunne få plads under ægtesengen, hvor alle der arbejdede i observatoriet måtte hente det på alle tider af døgnet.

Det var for at tegne fine detaljer af Månens overfalde, at Victor Nielsen skulle have så stor en kikkert som muligt. Victor Nielsen skrev følgende om en tegning af en detalje fra krateret Arzarkel: "Det er her lykkedes mig, at se detaljer, som ingen før mig har set." Jeg kan tilføje, at jeg ikke har været i stand til at genkende landskabet.

I årene 1905‑1911 var grundstammen i Urania Observatoriet ejeren Victor Nielsen, den dygtige og erfarne astronom Hans Emil Lau, kemikeren Ejnar Hertzsprung og assistenten Carl Emil Luplau Janssen.

Der er billeder af dem alle nederst i salen, hvor vores ungdomsgruppe har lavet en lille, men meget fin udstilling.

Billedet her er fra den 21. august 1914, en næsten total solformørkelse, som var på sit højeste kl. 18 minutter over et. Det er Victor Nielsen som betragter solformørkelsen i søgekikkerten og Luplau Janssen til venstre.

Jeg vil tillade mig at læse en stemningsberetning fra de gode gamle dage - nemlig i 1906 - altså 8 år før billedet blev taget og længe før Urania Observatoriets ejer hed Carl Luplau Janssen :

Carl var dengang 17 år og havde haft sin gang på Urania Observatoriet i 5 år. Han assisterede Hans Emil Lau i arbejdet på Urania Observatoriet. Her overhørte han en samtale mellem Ejnar Hertzsprung og Lau om røde kæmpestjerner. Denne snak var måske den første spæde begyndelse på det senere så berømte Hertzsprung-Russell diagram.

Luplau Janssen skriver:

»Jeg var en opløben Skoledreng, da jeg første Gang traf Ejnar Hertzsprung paa Urania. Det var netop da Kæmperne blev født, og jeg lyttede med åbne Ører og Mund, når han og Lau diskuterede Radialhastigheder og C‑stjerner. Det virkede på mig som en åbenbaring af en Verden, som jeg gerne vilde trænge ind i. Jeg kan endnu tydeligt se Professor Hertzsprungs høje Skikkelse fortone sig i Mørket, når han stod lænet til en af de små Vindueskarme og høre hans ivrige Stemme, medens han drøftede Sagerne med H.E. Lau. Jeg ser endnu det svage Lys fra den reflektorprydede Køkkenlampe, der leverede en Rembrandsk Belysning i Rummet og en ganske pragtfuld Lampeos, når den blev båret hastigt gennem Observatoriet. Dette skete ofte, thi begge herrer bevægede sig hurtigt, og så bølgede Røgen efter dem som en Komethale. Hertil kom saa Osen fra Olielampen, som vi brugte ved Kredsaflæsninger, og som vi skiftedes til at bære i Munden.«

Sammen med lampeos, osen fra olielampen og ikke mindst røgen fra deres åbenbart uundværlige cigarer kan det undre, at de overhovedet kunne se noget.

Luplau Janssen var ikke helt almindelig. Han var universitetsbibliotekar og med gagen herfra drev han Danmarks ubetinget mest succesfulde amatørobservatorium igennem mere end 50 år. Han skrev og redigerede et blad for amatørastronomer i 22 år; han skrev og oversatte bøger; han blev ridder af 1. grad for fortjenstfuld indsats inden for astronomi og han var gentagne gange i radioen og i Blæksprutten. Den diskussion der måske stadig er om hvilket punkt, der er Danmarks højeste, satte han i gang.

Luplau Janssen var først og fremmest formidler af videnskabeligt stof. Måske datidens Voldborg. Han havde evnen til at formidle stof, så menigmand kunne forstå det, netop den type, Anja Philip efterlyser.

Nu kommer der 5 minutters film fra 50-årsjubilæet, optaget på Dronning Olgasvej 25. For at forhindre jer i at falde i søvn - er indsat et lydklip fra en radioudsendelse fra 1947 - altså samme år som filmen. Vi hører først intervieweren, derefter Luplau Janssen