Af Ole Fastrup
Da vi fik vores nye Vixen refraktor, var et af de store spørgsmål, hvordan vi skulle sætte den fast på Urania Kikkerten.
Skulle vi bruge det gamle ophæng fra den hedengangne 4"? Det havde altid forekommet mig grimt og håbløst at justere.
Vi havde følgende behov:
Den nye kikkert skulle sidde urokkeligt fast på 10"-eren.
Den skulle være nem at "line op" med de andre.
Den skulle let kunne af- og påmonteres, da vi også vil bruge vores nye Vixen til fortovsastronomi.
Opstillingen skulle være gedigen.
Den skulle let kunne sættes på NAFAs transportable opstilling indkøbt til det samme.
Jeg har altid syntes godt op den måde, vores fine messingsøgekikkert er ophængt på: den står solidt på flotte, massive messingfødder.
Ulempen med den er, at den er meget svær at line op, og at den er skruet fast, hvilket ville betyde, at vi skulle bore huller i Urania Kikkertens tubus.
Det er der ingen, der har gjort siden Kikkertens barndom!
Jeg havde dog den tidligere direktør fra Steno Museet, Christian Moesgaards ord for, at hvis "kikkerten kommer til at virke bedre, er det i orden med nyt".
Jeg fik efterhånden andre med på ideen, og vi lavede en arbejdsgruppe bestående af Jørgen Schou, Svend Petersen, Hans "BMW" Jørgensen, Hans Peter Kristensen og mig til at gå i vejen...
Jørgen påtog sig at komme med forslag til udførelsen. Ved et møde vedtoges det at arbejde videre med Jørgens oplæg, som honorerede de ønsker, der var stillet op:
Flot design, som passer ind i helheden.
Nem side- og højdejustering.
Let af- og påmontering.
Stabil konstruktion.
En svalehale, som passede på begge opstillinger, imødekom kravet om fleksibilitet og stabilitet.
Foruden messingfødderne skulle der laves en justeringsmekanisme. Jørgen arbejdede meget med denne, og til slut havde han den rigtige løsning.
Da vi ikke kunne opdrive messingplade i den ønskede dimension - 25 mm -, tog Jørgen Schou kontakt til Aalborg Bronzestøberi i Svenstrup.
Jørgen lavede de modeller, som støbningen skulle laves efter, i krydsfiner.
NAFAs medlemmer så de rå messingklodser ved januarmødet, og vi var mange, som tænkte, at der da vist var lang vej igen. Klodserne så ikke ud af meget og af støbetekniske grunde, var de ikke i vinkel.
Derfor fulgte meget håndarbejde, som en gang for alle viste Jørgens håndværkerfærdigheder.
Justeringsanordningen og hurtig-fastgøringen blev også fremstillet af Jørgen, og den 20. og 21. februar 2006 blev delene præsenteret og godkendt.
Der var friuge og gruppen var enige om, at arbejdet skulle gøres færdigt.
Alle var beskæftiget med opgaven, som blandt meget andet indebar en intim undersøgelse med web-kamera af Kikkertens inderste dele. Vi skulle jo sikre os, at fastgørelsen kunne ske, som vi havde planlagt.
Vi følte os som en sær blanding af arkæologer og gynækologer, da vi førte Hans Peters webkamera op i Damen. Men alt var som det skulle være, så vidt så godt.
Min væsentligste opgave i sådan en situation er jo, som nævnt ovenfor, at gå i vejen. Det lykkedes mig da også at fjerne et livsvigtigt stykke graffiti, som var det allervigtigste målepunkt, lavet under megen møje og besvær af de kloge.
Jeg koncentrerede mig derfor, til alles letteste, om logistikken, kager, kaffe, pizza og bajere - mens Hans Peter, BMW-Hans, Svend og Jørgen udførte deres "bygge-skibe-i-flaske projekt".
BMW-Hans fik overladt arbejdet med at bore i Damen. Vi andre holdt vejret, men Hans gik uimponeret i gang. Huller blev boret, gevind blev drejet og VUPTI, var arbejdet gjort.
Resultatet oversteg alles forventninger! Enkelte yderligere ønsker fra min side såsom fastspændingsmetode af justeringsskruerne blev nådigt imødekommet, idet Svend borede huller i de speciallavede messingmøtrikker.
Vores endelige vurdering af resultatet er, at de opstillede ønsker er blevet indfriet.
Kikkerten er nem at montere og justere og sidder urokkeligt på siden af Den Gamle Dame.
Opstillingen er også "pæn" på den måde, vi ønskede.
Vi har en særlig tiltningsmekanisme til vores H-alfa-filter. Det er et system, som NAFA har opfundet før Coronada! Nødvendige ændringer af det oprindelige system, som Astro Mekanik lavede, har Svend stået for. Det er blevet meget betjeningsvenligt og elegant, og nu er plastikhåndgrebene bliver erstattet med messinggreb.
Næste opgave er at fastgøre 8"-Schmidt-Newton-kikkerten på lignende måde. Vi har messingfødderne og know-how. Et ønske fra min side om placering to meter oppe på Urania Kikkerten fik Jørgen til at opfinde en dims, som Storm P. ville blive bleg af misundelse over.
Her skal jo igen placeres passtykker inde i kikkerttubus som modhold til fastgørelsen.
Fortsættelse følger
Billeder fra monteringen