Kuglelynet 17. april 1939

----

Kuglelyn er et meget sjældent og til i dag langt fra forstået fænomen. Det er derfor af interesse at fremdrage Luplau Janssens beskrivelse, som blev offentliggjort i Urania, november 1943, side 24-27. Luplau Janssen var jo en trænet observatør, og man må derfor kunne fæste stor tillid til hans beskrivelse.

HN



Kuglelynet d. 17. April 1939.

   Et Kuglelyn er en temmelig sjælden Begivenhed, og selv om vi besidder nogle hundrede mere eller mindre nøjagtige Beskrivelser fra mange Lande af denne Naturmærkværdighed, ved vi ikke ret meget om dets Natur og Opstaaen. Forfatteren af disse Linjer havde den 17. April 1939 Lejlighed til at iagttage et typisk Kuglelyn paa meget nært Hold. Af dette Møde skal nu gives en Beskrivelse, den første der fremkommer paa Tryk udarbejdet af Iagttageren selv.


Kuglelynets bane

Plan af 1. Sal af Uraniaobservatoriet.

   Kuglelynet viste sig paa Uraniaobservatoriet, der ligger paa Dronning Olgas Vej 25 paa Frederiksberg. Højden er c. 10 Meter over Havet, hvis Afstand er c. 3 km, maaske lidt mere. Paa Planen er vist de Rum paa første Sal, hvor Dramaet udspilledes, om man da kan bruge en saa voldsom Vending. Det store firkantede Rum til venstre er Observatoriet, der er dækket af en zinkbeklædt Kuppel. Der er en Højde af henved 6 Meter fra Gulvet til Kuplens Top og Rummet maaler godt 5 Meter paa hver Led. Midt i Rummet staar Kikkertens Søjle, der bærer Kikkerten, hvis Længde er 4,20 m. I Kuplen er der en meterbred Spalte, der er forsynet med 2 Sæt Lemme, et lodret i Sidevæggen og et skraat i Taget. Disse Lemme aabnes under Iagttagelser. Til højre for Observatoriet ligger Bibliotheket og Nord for Observatoriet et Soveværelse. Fra Observatoriet, Soveværelset og Bibliotheket fører Døre ud til en kort Entre, der løber Øst-Vest. Ved denne Korridors Vestende fører en Dør ud til Køkkenet. Paa Tegningen er desuden vist Pladserne for Telefon, Radiomodtager, Etagens eneste Kakkelovn, samt de to Iagttageres Pladser. Der skete da følgende.

   Fru Luplau Janssen var beskæftiget i Køkkenet, Forfatteren stod i Observatoriet, hvor Taglemmene stod aabne, med Spalten vendt imod Sydvest. Kikkerten laa vandret Øst-Vest. Alle Døre stod aabne. Der var tændt Lys i Korridoren og Køkkenet, Radioen spillede, medens der ikke var Ild i Kakkelovnen, der netop om Formiddagen var blevet grundigt udrenset. Der maa gøres endnu en Bemærkning. Taglemmene aabnes fra Observatoriets Gulv ved Hjælp af to Jernstænger, der er fæstet til en Vægtstang en paa hver Lem. En Del af Lemmenes Vægt er afbalanceret ved Hjælp af to Jerncylindre, der hænger i Enderne af de to omtalte Vægtstænger. Naar Lemmene er aabne, hænger de to Jernstænger frit ned i Rummet c. 3/4 m fra Spaltens lodrette Karme.


Indre af observatoriet

Dør fra Observatoriet til Entré (Uraniaobservatoriet).
Under Kuglelynets Passage stod Luplau Janssen
paa Stolens Plads.

   Vejret var delvis overtrukket, men ikke typisk tordenvejrsagtigt. Forfatteren var beskæftiget med Lakering af en Stol og havde netop aabnet Taglemmene for at drage Nytte af det svindende Dagslys. Forinden var der hverken set Lyn eller hørt Tordenskrald, ingen tænkte paa Tordenvejr, saa meget desto mere, som det jo var saa tidligt paa Aaret, at den egentlige Tordenvejrssæson jo ikke kunde siges at være inde. Alt aandede saaledes tilsyneladende Tryghed og Ro, Klokken var da ca. 19,45.

   Forfatteren var lige blevet færdig med sit Lakeringsarbejde og havde lige sat Penselen fra sig og stod op og betragtede med Stoltmed sit fuldendte Værk, da der pludselig hørtes en voldsom Knitren, der tydeligt kom ovenfra. Forfatteren drejede Hovedet og saa op mod Taglemmen og saa, at der skød lange Gnister ud fra Modvægtene paa Lemmenes Vægtstænger. Dette varede c. 3 Sekunder, da der pludselig midt i Spalten c. 1 Meter over det vandrette Kikkertrør viste sig en svævende, glødende Kugle, der med moderat Fart gled nedad imod Døren ud til Korridoren. Forfatteren talte straks Sekunder. Ildkuglen brugte ca. 6 Sek. om at tilbagelægge den 8 m lange Bane gennem Observatoriet, Farten har altsaa været c. 1 1/3 m pr. Sekund. Ildkuglen passerede nu Forfatteren i c. 1 m Afstand og bevægede sig i c. 1 m. Højde over Gulvet ud ad Døren og ned i Korridoren. Da den passerede Døren, bemærkedes det, at Kuglen netop dækkede en Advarsel malet paa Døren: »Pas paa Trinet«. Den skjulte netop denne Tekst og maa derfor have været ca. ½ m i Tværmaal. Formen var ægformet med den butte Ende forrest. Farven foran var rød og bagud blaahvid. Fru Luplau Janssen saa ude fra Køkkenet Kuglelynet komme imod sig og saa det dreje af ind i Bibliotheket. Forfatteren fulgte ud i Gangen, hvor der nu intet mere var at se. I det samme hørtes ovenfra to drønende Knald. Hermed var Fænomenet forbi. Det viste sig da, at saavel Telefon som Radio og i det hele Husets elektriske Installation, Ringeapparater indbefattet, var fuldkommen intakte. Det eneste, der var sket, var, at begge Laager paa Kakkelovnen var slaaet op og store Mængder af Aske og Sod var spredt i Bibliotheksværelset. Kakkelovnen bar lige over Indfyringslaagen tydelige Smeltemærker. Der er da ingen Tvivl om, at Kuglelynet i Huset fra sin Indtræden gennem Taglemmen har fulgt Trækvinden og endte sin Bane i Skorstenspiben, idet det steg op gennem Skorstenen, idet det fra Kakkelovnen først fulgte et lodret og dernæst et vandret Kakkelovnsrør, før det naaede Skorstenen.

   Disse Iagttagelser kan suppleres med følgendee: Adskillige Omboende saa to Ildkugler stige op af min Skorsten og springe som Raketter højt oppe i Luften. Flere andre har set Kuglen undervejs ned til Observatoriet, hvorved den Mulighed udelukkes, at Kuglelynet skulde være opstaaet lige i Tagaabningen, hvad der var mit første Indtryk. Kuglelynet fulgte øjensynligt Luftstrømmen. Den Omstændighed, at Farven var rød foran, tyder paa, at det var en Virkning, der forplantede sig gennem Luften, der efterhaanden ophededes, naar Virkningen passerede. Fænomenet efterlod ingen Lugt og var ikke ledsaget af Lydfænomener af nogen Art, bortset fra den indledende Knitren og de effektfulde Afslutningsknald.

   Umiddelbart efter Kuglelynets Tilsynekomst brød et kortvarigt, men ret kraftigt Tordenvejr løs, og Regnen skyllede ned. I Forvirringen glemtes de aabentstaaende Taglemme, saaledes at der kom mere Vand ned i Observatoriet end ønskeligt var. Resultat: et stort Optørringsarbejde. Jeg ansaa det for min Pligt at underrette Meteorlogisk Institut, under hvis Omraade dette Fænomen hører hen. Derved kom Sagen i Pressen og Radioavisen.

   Dette er Beretningen om den bevægede Aften paa Uraniaobservatoriet den 17. April 1939.

C. Luplau Janssen.

Retur!

----

Valid XHTML 1.0 Transitional

Opdateret den 18.08.2006