Hans Emil Lau

Magister i astronomi 1906. Universitetets guldmedalje for en astronomisk prisopgave i 1905. Arbejdede på Urania Observatoriet 1905 - 1911, hovedsageligt med observationer af dobbeltstjerner, Jupiter (se eksempel herunder) og Mars. I bagklogskabens lys var Laus måske væsentligste bidrag på Observatoriet oplæring af og teoretisk diskussion med den senere så berømte astronomiprofessor Ejnar Hertzsprung. Lau døde kun 39 år gammel af "den spanske syge". Et krater på Mars er opkaldt til ære for ham.

HN

Am 16. Oktober 1918 verschied an den Folgen der Grippe in einem Krankenhause in der Nähe von Kopenhagen den dänische Astromom Hans Emil Lau. Den Lesern der A.N. ist dieser Name ein wohlbekannter. In der A.N. sowie in verschiedenen anderen Zeitschriften: Bulletin Astronomique, Astrophysical Journal, Sirius, Bulletin de la Soc. Astr. de France (L'Astronomie) und The Journal of the Brit. Astr. Association hat Lau seit dem Jahre 1903 bis zu seinem Tode eine große Anzahl von Abhandlungen und kleineren Notizen veröffentlicht.

Lau wurde am 16. April 1879 in Odense, als Sohn von Peter Chr. Lau und Frau Maria Lau geb. Becker geboren. Er besuchte die Schule in Kopenhagen, absolvierte dort das Abiturienexamen in 1898 und das Magisterexamen an der Universität Kopenhagen 1906. Schon als Student führte er auf der Universitätssternwarte in Kopenhagen Beobachtungen aus; nachher arbeitete er eine Zeit lang auf der hiesigen Urania-Sterwarte, später ein Jahr auf der Treptow-Sternwarte bei Berlin. Es gelang ihm aber nie, eine feste Stellung an einer Sternwarte zu erreichen, weil gewisse Gemütseigenschaften es ihm schwierig machten, auf die Dauer mit anderen zusammenzuarbeiten. In den letzten Jahren arbeitete Lau mit immer wachsender Intensität auf einer kleinen Privatsternwarte in Hörsholm bei Kopenhagen.

Das Forschungsgebiet Laus war ein sehr umfangreiches. Er hat die Beobachtungen mit dem Ringmikrometer und mit dem Meridiankreis angestellt. Er hat eine sehr große Anzahl Mikrometerbeobachtungen von Doppelsternen und Helligkeitsbeobachtungen von Veränderlichen ausgeführt; er hat Kometenhelligkeiten, Sonnenflecke, Finsternisse und den Saturnring beobachtet. Eine Reihe von Arbeiten über Sternparallaxen, atmosphärische Dispersion, Sternfarben und effektive Wellenlängen bezeugen, daß Lau in der modernen Astrophysik und Stellarastronomie wohl bewandert war. Seine höchsten Leistungen erreichte er aber sicher auf dem Gebiete den Jupiter- und, vor allen Dingen, der Mars-Forschung. Seine in den letzten Jahren in der A.N. veröffentlichten Arbeiten über Mars sind mustergültig und dürften auf ihrem Gebiete in der allerersten Reihe stehen.

Den 16. oktober 1918 døde den danske astronom Hans Emil Lau som følge af influenza på et hospital i nærheden af København. Navnet vil være velkendt for læserne af A.N. I såvel A.N. som i forskellige andre tidsskrifter: Bulletin Astronomique, Astrophysical Journal, Sirius, Bulletin de la Soc. Astr. de France (L'Astronomie) og The Journal of the Brit. Astr. Association har Lau fra året 1903 til sin død offentliggjort et stort antal artikler og mindre notitser.

Lau blev født den 16. april 1879 i Odense som søn af Peter Chr. Lau og frue Maria Lau f. Becker. Han gik i skole i København, tog studentereksamen her i 1898 og magisterkonferens ved Københavns Universitet i 1906. Allerede som student udførte han observationer ved universitetsobservatoriet i København; herefter arbejdede han en tid lang ved det herværende Urania obervatorium, senere et år ved Treptow-observatoriet ved Berlin. Men det lykkedes aldrig for ham at opnå en fast stilling ved et observatorium, fordi visse egenskaber ved hans sind gjorde det svært for ham i længden at arbejde sammen med andre. I de seneste år arbejdede Lau med stadig voksende intensitet på et lille privatobservatorium i Hørsholm ved København.

De forskningsområder, som Lau beskæftigede sig med, var meget omfangsrige. Han har foretaget målinger med ringmikrometer og med meridiankreds. Han har udført et stort antal mikrometermålinger på dobbeltstjerner og lysstyrkemålinger på variable stjerner; han har observeret lysstyrken af kometer, solpletter, formørkelser og Saturns ring. En række artikler om stjerneparallakser, dispersion i atmosfæren, stjernefarver og effektive bølgelængder bevidner, at Lau var velbevandret inden for den moderne astrofysik og stellarastronomi. Men sine største resultater opnåede han dog sikkert inden for udforskningen af Jupiter og, frem for alt, Mars. De artikler, som han i de seneste år har offentliggjort i A.N. om Mars, er mønstergyldige og burde inden for deres område stå i allerførste række.