Arbejdet med planetstien ved observatoriet begyndte i 1990-erne med Hans Christensen og Erik Mollerup som igangsættere. Design og dimensioner er udtænkt af Hans Christensen fra NAFA og Per Rieffestahl, som foreslog, at den skulle være 1 : 2 milliarder. Så var det jo Erik Persson, som lavede "planeterne". Udformningen er herefter sket i tæt samarbejde med Brønderslev Sten- og Billedhuggeri, hvor stenhugger Kresten Larsen har været vores vejleder. Placeringen blev udført med et målebånd af Ole Fastrup sammen med Thyge Lauritsen, da landmålerne fra Universitetet ikke mente, det var noget for dem! Aalborg Kommune har givet NAFA helt frie hænder mht. udformningen af planetstien. Foreningen har haft en kunstner inde i billedet, men har fastholdt sin egen ide, som er født af det praktiske formål, stien skal have. "Kunstværket skal ikke løbe med illustrationen". Stien skal være robust, vise soliditet og tidløshed. Derfor er materialerne messing, rustfri stål og granit.
Indvielse af planetstien og fernisering af Urania-frisen Midsommerdag 2001 Indvielsen af planetstien startede med afsyngelse af vers 5 af Thøger Larsens "Danmark nu blunder den lyse nat": Køer og heste og får på græs, henover brede agre åbne lader for fulde læs sejl, som stryger over klint og næs. Byger, som går og kommer det er den danske sommer Herefter bød formanden for NAFA, Ole Fastrup, velkommen til alle fremmødte, specielt til rådmand Ib Rasmussen, der skulle foretage den officielle del af indvielsen af planetstien og til formanden for Aalborg Kommunes kunstfond, Kirsten Ziegler, som skulle foretage afsløringen af Urania Observatoriets nye udsmykning i kikkertrummet. Han takkede
Om planetstien sagde Ole Fastrup: "Stien er jo opført ved Aalborgs folkeobservatorium. Og nogle af de spørgsmål der oftest bliver stillet er, hvor stort er Universet, hvor gammelt er det, hvem har bygget det og hvorfor...? De sidste spørgsmål kan vi ikke sådan lige svare på. Men planetstien er et forsøg på at anskueliggøre de enorme afstande og størrelser, som findes bare i vores lillebitte del af Universet. Et forsøg på at sætte tingene i perspektiv: Alle mål, både de indbyrdes afstande og størrelserne af Solen og planeterne er delt med 2 milliarder. Herved bliver Solen en kugle på 70 cm og Jorden bliver 6 mm. Jorden står dér, og Solen er den store kugle der længere borte. Jorden er 75 meter fra Solen, og Månen, som har fået en ydmyg plads i hjørnet af Jordens granitfundament, er 19 cm fra Jorden. Månen er knap 2 mm og rumrejsen dertil tog jo tre dage, hver vej. Saturn, den med ringsystemet, er godt 600 meter fra Jorden, men jeg synes alligevel I skal gå derned, nu eller senere. Pluto vores yderste planet ville være at finde i Sdr. Tranders, men den, Uranus og Neptun har vi valgt at udelade. Det håber vi, at Sdr. Tranders tilgiver os. Solens nærmeste nabostjerne i Mælkevejen Alfa Centauri, ville i dette målestoksforhold ligge på New Zeeland. Udover at vi har planetsti-indvielse og udover at denne dag er årets længste, har vi også nymåne. Og en nymåne der er speciel derved at Månen præcis passerede Solen i dag. Men altså ikke her i Danmark. Der har været en total solformørkelse i det sydlige Afrika. Formørkelsen sluttede i det Indiske Ocean øst for Madagaskar kl. halv fire, dansk sommertid (15 h 31 m 32.7 s). Så netop nu er der mange, som fejrer, at de har set en total solformørkelse. Og det er en fantastisk oplevelse!!! Det at vi på Jorden kan opleve en solformørkelse har meget med størrelsesforholdene at gøre. For det er et meget mærkeligt tilfælde, at den lillebitte Måne, kan dække den kæmpestore Sol. Solen er 400 gange større end Månen og 400 gange længere væk. Det er godt tænkt. Og det eneste sted i Solsystemet, det er sådan, er her på Jorden. Vi går en tur om lidt, f. eks. til Solen. Og vi går hurtigt, godt og vel 2 gange lyshastigheden. Så har Aalborg da fået en motorvej som vil noget. Aalborg - Solen på 2 minutter. 150 millioner km er der. Herefter gav han ordet til rådmand Ib Rasmussen, der resumerede kikkertens historie i Aalborg: - 1983: En 4 m lang og meget nøjagtig kikkert bliver tilbudt Aalborg kommune af Carl Emil Luplau Janssens enke på den betingelse at kommunen ville bygge et observatorium til den, så borgerne i Aalborg kommune kunne få glæde af kikkerten. Kikkerten er fra omkring 1897. - 1988: Observatoriet blev bygget for kommunale midler og er siden med stor entusiasme drevet af NAFA - Nordjydsk Astronomisk Forening for Amatører, med frivillig arbejdskraft. Der er adgang for borgerne 3 aftener om ugen i 8 måneder af året. Foreninger og skoleklasser er flittige brugere af observatoriet. Ca. 3.000 besøgende årligt i observatoriet. Som det eneste observatorium i landet er der hæve- /sænkegulv. - Først i 90'erne: NAFA tager for første gang kontakt til Teknisk Forvaltning om anlæg af en planetsti der kan at anskueliggøre afstande og størrelsesforhold i vores solsystem. Det er nu lykkedes foreningen at få etableret planetstien med hjælp fra forskellig side. - Der er ydet hjælp fra: - Den Obelske familiefond - Spar Nord fondet - Aalborg kommune Stenene og planeterne er udført af gedigne materialer. Soklerne er blå rønnegranit, mens solen er fremstillet i Indien af en rødlig granit. Pladerne er af messing og planeterne af rustfrit stål. "Solen" vejer ca. 500 kg. Soklen ca. 4 t. De øvrige sten vejer hver knap 500 kg. Aalborg kommune har placeret stenene, og vil senere på sommeren opstille 2 orienteringstavler, der fortæller om stien og de enkelte planeter. Kl. 16.30 fortsattes med afsløring af Annemarie Bangs udsmykning i kikkertrummet i observatoriet. Ole Fastrup gav ordet til Kirsten Ziegler, formand for Aalborg Kommunes Kunstfond, der har støttet udsmykningen Kirsten Ziegler: "På Annemarie Bangs lille folder om Annemarie Bang står der: "Når du tager en lille blomst og rigtig ser på den, bliver den selve livet for dig". Vise ord, som du Annemarie har taget til dig fra en amerikansk maler (Georgia O´Keefe). På folderen udtrykker du også om dine billeder: At arbejde med billeder er noget af det mest opslugende og fascinerende, du kender. Det giver dig mulighed for at bearbejde og nedfælde de indtryk, du modtager hver eneste dag. Af vise dem frem er at videregive oplevelse - at fortælle, hvad det er, du har set. Du holder af at eksperimentere. Sommetider udvikler værkerne sig i en helt anden retning end intentionen var. Materialet viser nye veje. Ofte fanges dit øje af skæve vinkler, spændende former, farver og kurver, hvorfor en del af dine arbejder er skildringer af alt fra blomster til slidt murværk. Som formand for Aalborg Kommunes Kunstfond har jeg glædet mig til i dag at se og afsløre din frise her i kikkertrummet i Urania Observatoriet. I september måned sidste år bevilgede bestyrelsen for Aalborg Kommunes Kunstfond et tilskud til kunstnerisk udsmykning af betonremmen i det spændende rum bag mig. Frisen er 18 meter lang og viser de tolv stjerne vi alle kender fra ugebladshoroskoperne - og at du har hentet inspiration fra den sene middelalder. Den blå farve går igen - farven, der samler og giver ro og fordybelse. Der er et dybt skisma mellem astrologiens 12 stjernebilleder og astronomiens hundredvis af stjernebilleder. Et skisma som A.B har prøvet at symbolisere ved at indsætte astronomiens stjernebilleder ind i frisens stjernebilleder. Annemarie, du er en meget alsidig "dame", som hovedsagelig arbejder med acryl, olie og akvarel - men også med tegning, kridt og textil. Du har også beskæftiget dig med større udsmykningsopgaver samt logo-, plakat- og andet layoutarbejde. Og sidst, men ikke mindst har du åbnet dit eget atelier - Appelsinblå i Sjællandsgade. Det er ikke første gang jeg har den glæde at afsløre et af dine udsmykninger. I maj måned sidste år så en herlig 11 meter lang frise - udført af dig - dagens lys på Biblioteket Grønlandstorv. Med disse ord har jeg forsøgt at udtrykke min glæde ved, at en enstemmig bestyrelse for Kunstfonden med din udsmykning har tilføjet kommunen endnu en kunstnerisk udsmykning til de mange, vi har i forvejen. Til lykke til dig Annemarie Bang - til lykke til Urania Observatoriet med såvel Planetstien som frisen. Jeg er overbevist om, at begge kunstværker bliver til glæde for de mange borgere og gæster, som har deres gang her. Lad os løfte "sløret" og lade kunstværket tale for sig selv." Formanden takkede Kirsten Ziegler og åbnede op til kikkertrummet. Her er der plads for 25-30 personer ad gangen.
Ole Fastrup sluttede med endnu et digt af Thøger Larsen digt, der også var en anerkendt amatørastronom. Han har i "Nabostjerner" fra 1905 skrevet følgende: Her har man længe troet, at planeten Mars var beboet. I kikkert af større kaliber har den nemlig vist nogle striber, der så' så fornuftige ud, at de næppe var skabt af Gud. På Mars har man længe troet, at Jorden vist var beboet. Det skøn man dog måtte forlade med den motivering - ak ve: at der på dens overflade var intet fornuftigt at se. |