Fem beretninger om Venuspassagen 2004
Et sammendrag af Venuspassagen den 8 juni 2004
redigeret af Svend Petersen.
Venuspassagen blev udsendt "live" fra Urania Observatoriet. Vi har lavet en kort video, som kan ses her. Det blev desværre skyet til allersidst. Det har vi ikke kunnet ordne i videoredigeringsprogammet - endnu...!
Her er filmen
Før og under Venuspassagen
Svend Petersens beretning:
Vækkeuret ringede kl. 06.15. Sikke et tidspunkt at stå op på, når
den daglige rutine egentlig først plejer at begynde ved ottetiden. Nå,
men der var jo udsigt til en begivenhedsrig dag med en astronomisk sjældenhed
i udsigt. Så det var med at få noget vand i ansigtet og så ellers se at
komme i gang og få noget morgenmad. Bilen var pakket i forvejen med
alskens ting og sager, som jeg var helt sikker på at få brug for i løbet
af dagen. Men som sædvanlig var det ikke engang halvdelen, der blev brug
for. Men det støtter da altid selvtilliden at have hele udstyret med. Det
er næsten ligesom til eksamen.
Afgang hjemmefra kl. 07.10. I den sikre overbevisning at der nok ikke var
kommet mere end et par stykker ankom jeg efter ca. 10 minutters kørsel.
Stor var overraskelsen, idet jeg kunne konstatere, at der måtte have været
nogle vækkeure, som havde ringet på nogle afsindigt tidlige tidspunkter,
for der var allerede temmelig mange fremmødte.
Så var det ellers med at få stillet isenkrammet op, for nu gik det stærkt.
Venus var allerede synlig på solskiven, og efter en hurtig opstilling,
hvor jeg fik taget nogle billeder, faldt der lidt mere ro over
foretagendet, og der blev tid til at snakke med de andre fremmødte og se,
hvad de havde gang i.
Efter kl. 08.00 begyndte der at ske noget igen, folk begyndte at myldre op
til Observatoriet- lige fra skoleklasser til pensionister, der var ude at
gå tur med hunden. Der var ved at være mange om de opstillede kikkerter,
og spørgelysten var stor om alt muligt, også ikke- astrostof. Især fra
de mindre skoleklasser var spørgelysten stor, de havde forberedt sig godt
hjemmefra.
Det var egentlig en lærerig oplevelse at se på passagen i de forskellige
typer af kikkerter, som var opstillet. Hver type kikkert havde sine
karakteristiske egenskaber.
Vejret, som til at begynde med havde tegnet godt, bortset fra lidt blæsevejr
som sædvanlig i det nordjyske, begyndte at blive lidt mere skyet, men til
at begynde med ikke mere end, at det gav nogle pauser til at se, hvad der
ellers foregik rundt omkring Urania Observatoriet. Den sidste time før
passagen endte, begyndte der at komme rigtig mange skyer, så det så ud
til, at vi ikke ville få afslutningen med. Men der må have været højere
magter med i spillet, for lige før det hele var slut, blev der lige et
lille hul i skydækket, så vi fik set og taget billeder af den sidste
afslutning.
Alt i alt en god dag, hvor tiden bare fløj af sted, og lige pludselig var
det hele bare overstået. Men tak til alle for en god dag.
Venus set fra Urania og VLT
Oles Fastrups beretning:
En kæmpemæssig protuberans var det første, der mødte mine søvnige øjne, da jeg kiggede i vores H-alfa-kikkert i Urania Observatoriet kl. 6 i morges. Den stod som en hilsen ovenfra og lovede en god oplevelse. Det blev det også! Jeg så Venus i H-alfa-kikkerten, som jo viser kromosfæren, Solens ydre lag. Derfor så jeg den, før den var synlig i " almindelige" filtre.
Jeg tror dog ikke, der var nogen, der lagde særlig
mærke til mig og mine lyde - sådan plejer det jo også at være. Derfor
blev tiden for allerførste kontakt ikke taget. Alle var optagede af hver
deres: nogle sad bag computerskærmen, een stod på en stige og kikkede i
8"- Schmidt/Newtonen, een kikkede i10"-eren. Aldikikkerten var
skam også i gang, og adskillige havde taget deres egen kikkert med.
Endelig havde vi forsynet os godt med "solbriller". Jo, der var
gang i den på Borgen.
Jeg så også 2. kontakt, før jeg tog ud i Mosen, hvor Per var mødt
tidligt. Jeg tog af sted kl. halv ni, hvor protuberansen i øvrigt
allerede var gået i opløsning. Jeg var der som lovet kl. ni. Der var
ikke andre end os to, og det var noget af en forandring i forhold til
Urania, hvor den endelige optælling
kunne konstatere et fremmøde på 450. Der begyndte dog at komme folk,
efterhånden som dagen gik, og vi endte på små 100 besøgende. De sidste
kom efter klokken tolv, som vi ellers havde sat som sidste frist for
"folket", for vi ville jo se tredje og fjerde kontakt i ro og
fred.
Klokken halv et kørte en minibus med otte personer op til
VLT-observatoriet.
Vi satte brøsige miner op, men Per kunne genkende nogle af gæsterne. Det
var Sejlflod Kommunes byråd/tekniske udvalg og andre forsirede
kommunalfolk. Vi forbarmede os over dem, gav dem ca. femten minutter - og
sagde så pænt farvel.
Ak, nu var der kommet et tungt skylag over Mosen. Men sandelig. Et halvt
minut før tredje kontakt kom der et stort hul, og Per kunne tage den
tredje tid! Den fjerde kontakt gik vi dog glip af.
Men sikke en oplevelse.
Vi havde prøvet at kontakte en amatørastronom i Sydafrika for at lave en
parallaktisk måling, men denne del af projektet mislykkedes desværre.
Ellers gik alt som planlagt. Vi sendte næsten uden problemer under hele
passagen.
En stor tak til webmasteren Jesper Thorup Nielsen for den store indsats han
lavede op til begivenheden for at få udsendt "live-billeder" til - viste
det sig - det meste af Verden!
Der var 3/4 million "hits" på vor hjemmeside, mens Venuspassagen skete.
Nærkontakter med Venus
Per Rieffestahls beretning:
Livet er en række valg- også for en
amatørastronom. Jeg valgte at koncentrere mig om kontakttiderne.
Det lå i luften!
Og stopuret ligefrem krævede det, nu da målingerne af Jupiters måner må
holde en pause.
Det er vanedannende at være i
gruppen "I Ole Rømers Fodspor" med Kim lang, Hans Peter, Svend F.,
Hans Ejler og Mogens.
Det var en fornøjelse for mig at sidde med min ven (stopuret med
hukommelse til ti mellemtider - mere memory, end jeg kan byde på) og
vente på første kontakt helt, helt alene.
Heldigvis vidste jeg, at kunne være uforstyrret de første par timer,
da naturvejlederen på Vildmosegård, Thorkild Lund, havde annonceret
offentlig adgang mellem 9.00 og 12.00. Jeg vidste også, at Ole Formand først
kom og holdt mig med selskab senere.
Jeg havde håbet på i forvejen at finde ud af den helt nøjagtige
position for Venus første berøring med solkanten og bruge trådokularet
som reference, men det var ikke lykkedes mig at finde ud af Solen
koordinater, og jeg var nervøs for, at det lille synsfelt i 12 mm
okularet ville snyde mig for denne første tid.
Under soltræffet i Stjerneobservatoriet i Durup på Salling lovede Sven
Ove Thimm ved lejlighed at sende mig oplysninger om Solens koordinater. De
kan også være gode at have check på ved observationer af solpletter og
deres placering på solskiven.
Jeg valgte 22 mm påsat retvendeprismet. Ganske god skarphed.
Alt var klappet og klart klokken 6.30 DST, hvilket gav den fornødne ro
til tidtagningen, som også blev fin nok.
1. kontakt kl. 05:20:11,16 UT
2. kontakt kl. 05:37:57,63 UT
Jeg var nok en smule for sent på den med 1. kontakt. Dråbeeffekten fik jeg set, hvorimod Venus atmosfære ikke blev observeret.
Så skulle "skolelærerarrangementet", som Ole kalder det, lige
checkes af:
1. Computeren tændes, så besøgende kunne se passagen via webkameraet på Urania Observatoriet
2. Solprojicering gennem prismekikkert stilles op
3. Tegnebræt til børn og barnlige sjæle findes frem. (Tegn Venus position på solskiven, som du ser den gennem kikkerten)
4. Lille juleleg med bedømmelse af folks evne til at se Venus uden hjælpemidler forberedes
5. Lille udstilling med informationsark inde i huset sættes frem
6. Skilte placeres de rette steder i nærområdet m.m.
Ensomheden blev brudt! Ole ankom med et kamera. Nu skulle der tages fotos.
Og en 4. klasse med lærere
og Hans Lyngholm med rundstykker og værktøj
og en flok pensionister fra Skive
og nogle unge fyre fra??
og en tidligere skoleinspektør fra Kongerslev
og - og - og...
Til sidst, da vi var i gang med at
forberede 3. og 4. kontakt, dukkede en lille flok op, som Ole straks
myndigt oplyste om, at nu var besøgstiden forbi: "Her måler vi!!"
Jeg stak hovedet ud af observatoriebygningen og genkendte straks
kommuneingeniøren og en række medlemmer af Sejlflod kommunalbestyrelse.
"Nå, ja! I kan lige få 10 minutter!!" Og så til kikkerten.
Skylaget var ikke opmuntrende, men der kom dog nogle enkelte optimistiske
udbrud fra Ole udenfor:
"Der er hul om 2 minutter".
"Nej, om 3 minutter". "Nej, nu gled det forbi". "Men, hov! Der
kommer et andet". "Så, nu er der helt lukket". - "Satans!".
Og så: et minut før 3. kontakt åbnede Vorherre for himmelporten og lod
os skue planeten, da den ramte kanten indefra. Tiden var hjemme:
3. kontakt kl. 11:03:24,39 UT
Derpå syntes Vorherre, at det kunne være
nok. Vi havde også svovlet temmelig meget. Hullet lukkedes, og 4. kontakt
måtte opgives.
Vi var jo kun to personer derude, men stemningen efter 3. kontakt mindede
til forveksling om scenerierne fra Kennedycenteret med jublende og
euforiske teknikere og forskere, der falder hinanden om halsen og stråler
som små børn, når en mission er lykkedes.
Ole ringede straks til hovedkvarteret i Aalborg og kom glædestrålende
tilbage og fortalte, at de ikke havde fået 3. kontakt. Hvor ond kan man være!
Tiderne fra Vildmosen er selvfølgelig blevet internationaliserede. Både
l'Observatoire de Paris, EEAE, ESO med flere kender de tre kontakttider!
De har beregnet, at vore tider giver en afstand til Solen på 149.459.529 km.
Den virkelige afstand skulle ifølge dem være 149.597.870 km.
Sikke vi kan - vi amatører!
Venus, webcam og "live"
Jesper Thorup Nielsens Beretning:
Jeg havde i lang tid
arbejdet med at få en webcam - opstilling klar, så Venuspassagen kunne
vises live fra Urania Observatoriet i Aalborg. Vores kære formand Ole er
en hård arbejdsgiver, og han har under hele forløbet holdt på, at der
ikke kun måtte være én, der vidste noget om teknikken, og i mit stille
sind har jeg nok en gang imellem tænkt: ja ja, men jeg vil da være
der, så rolig nu!
For at teste vores opstilling ville vi holde generalprøve til måneformørkelsen i maj, men jeg havde lige glemt, at det var
dagen før vores ældste datters konfirmation, så der var dømt krise,
men en forstående kone gav mig heldigvis et par timer fri. Nu er skæbnen
jo en underlig størrelse, og den syntes åbenbart, at jeg skulle have én
over snuden for min arrogance, for Ole havde jo haft ret.
Så til Venuspassagen!
På det tidspunkt skulle jeg til København! Eller nærmere bestemt til
Nærum, så øv, øv. Men det gav så mulighed for, at de andre i webcam-
projektet kunne demonstrere deres udmærkede evner som computerbestyrere.
Og det gik da også - som forventet - udmærket.
Den eneste, der ikke levede op til forventningerne var Månen. Den gemte
sig bag et tykt skydække. Så alle vores anstrengelser med at få link på
DR's hjemmeside og skaffe hurtige internetforbindelser blev der ikke brug
for. Men det lovede jo godt for premieren, for en dårlig generalprøve
skulle jo efter sigende give en god premiere.
Fredagen inden passagen kom jeg i tanke om, at jeg manglede et solfilter til min lille
8x25, men der var selvfølgelig ikke flere solfiltre på lager hos Astro,
men hvad andet kunne man forvente! Lige inden en så stor begivenhed er
der selvfølgelig 1 million andre med samme behov. Hvorfor kan man ikke snøvle
sig sammen, mens tid er? Nå, men Ole fortalte, at hvis det var stort nok,
så kunne jeg tage et par af de briller, der var indkøbt til passagen,
for de var lavet af det rigtige solfilter.
Men o skræk og klage, min lille kikkert er lagt så
godt væk, at den ikke lader sig finde, så øv, af sted til København
uden kikkert. Nu er København jo lidt større end Klokkerholm, så de
havde selvfølgelig adskillige forretninger, der var mere end villige til
at sælge mig en ny kikkert, og valget faldt på en 8x21 af ukendt
oprindelse til 199 kr. Selv om jeg viste størst interesse for en Minolta,
så insisterede den venlige ældre dame i butikken på, at jeg skulle prøve
den billige, for hun mente, at den ville være det bedste køb, og
modvilligt måtte jeg give hende ret. Selv om Minoltaen kostede 700 kr., så
var den ikke så god som den billige. Jeg troede slet ikke, at den slags
butiksansatte fandtes. Jeg fandt dog senere ud af, at hun kom fra
Nordjylland, så det forklarer jo en del!
Nå,men med den nyindkøbe kikkert sikkert i hus, kunne jeg med sindsro
imødese morgendagen. Jeg havde bare glemt en vigtig detalje! Hvordan
skulle jeg sætte solfilteret fast? Og her må jeg sige: længe leve DSB,
for "Seven Eleven" har altså ikke alt, men i en forretning på
Hovedbanegården fandt jeg lige inden lukketid et par ruller tape.
Vel hjemme på hotellet opdagede jeg, at Henrik Rosenørn
havde ringet, så omkring midnat ringede jeg tilbage, og det viste sig, at
de havde problemer med at tilslutte Meades webcam. Efter lidt snakken frem
og tilbage blev problemet løst med et flueben.
Henrik og co. ville transmittere Venuspassagen fra
Israels Plads i København, så vi havde transmission fra både
Nordjylland og Sjælland. Desværre lykkedes det ikke at få Sydafrika
med. Henrik lovede at lave de sidste tilretninger på http://www.astronomibladet.dk/nafa.
Det blev vist lidt sent, inden han kom i seng. Alt så altså ud til at
klappe. Vi aftalte, at jeg skulle komme forbi Israels Plads tirsdag
morgen, inden jeg skulle på kursus, så nu var der kun min lille
solkikkert tilbage.
Jeg skilte forsigtigt "solbrillerne" ad og fik
filmen løsnet uden at skade den. Med stort besvær fik jeg gjort filteret
forsvarligt fast til kikkerten med tape, og det så ud til, at det ville
virke. Et sidste tjek på hjemmesiden afslørede et par småting, der
skulle rettes til, så alt var klart til tirsdag.
Tirsdag morgen ville jeg se starten på passagen på http://www.astronomibladet.dk/nafa,
men de havde vist lidt problemer deroppe i Nordjylland. Der var i
hvert fald ingen billeder på hjemmesiden. Så efter et hurtigt morgenmåltid
gik det af sted til Israels Plads. Da jeg ikke lige umiddelbart kunne
finde Henrik, blev jeg inspireret af en cyklist, der var standset og havde
fundet et par "solbriller" frem. Så frem af tasken kom den nyligt
indkøbte kikkert. Lidt nervøs satte jeg kikkerten for det ene øje, og
der stod hun, en perfekt skive, sikke et syn! Min lille solkikkert virkede
perfekt.
Nu skulle Henrik findes, så frem med mobilen, og
efter lidt guiding fandt jeg ham. Desværre havde de problemer med Meade
web-kameraet, men jeg fik da set Venus i Henriks teleskop, og jeg må indrømme,
at det så bedre ud i teleskopet end i min lille kikkert. Efter en
genstart af computeren kom der liv i web transmissionen fra København.
Det var efterhånden på tide at finde bussen til Nærum,
Selv fra bussen var det et flot syn, men der var nok en medpassager eller
to, der syntes, at jeg var en underlig en, der sad og så på Solen
igennem en kikkert.
transmissionen fra Aalborg, så det var flot. Jeg fik da også både lærer og elever med ud
at se på den rigtige vare. De var nu ikke særligt imponeret, og én
mente, at det måtte være en flueklat på filteret.
Resten af formiddagen kunne jeg følge med på
nettet, og jeg var lige ude for at se det live et par gange. Desværre
blev det overskyet lige til sidst, men alt i alt: en fed oplevelse!
Atmosfæren på Venus - og lidt teknik
Holgers Nielsens beretning:
Jesper Grønnes fine foto svarer ganske godt til det vi så visuelt
gennem Urania-refraktoren i minutterne inden 2. kontakt.
Vi var tre eller fire personer, der så lysbuer: Først to korte buer, som
strakte sig ud fra Solen fra hver sit Venus-"horn" og som kort
efter blev forenet til en hel bue. For mig var det den mest betagende oplevelse under
passagen: Direkte at se et tegn på, at Venus har en atmosfære. De to
sidste kontakter blev en del generet af skyer.
Vi havde i øvrigt ca. 450 besøgende i løbet af passagen!
Tekniske data vedrørende observationen fra Urania Observatoriet
Teleskop: 246 mm, f/4067 mm
Urania-refraktor, der i øvrigt viste mange fine
detaljer i de små solpletter og på den øvrige soloverflade.
Objektivfilter: 250 mm
Okular: 65 mm Plössl, 2"
Visuel observation: De øvrige observatører var, så hudt jeg visker, Ole Fastrup og Hans Leth, NAFA, Kim Lang og Marianne Nielsen.
Observatorens synsevne i %: Øh, 200%!!
Brilledata: Bruger ikke briller, når jeg ser i kikkert!
