På disse sider gives en (langt fra udtømmende) beskrivelse af Urania Observatoriets (eller rettere: Urania Observatoriernes) historie. Victor Nielsen byggede det første på Frederiksberg og drev det frem til sin død. Herefter blev det overtaget af Carl Luplau Janssen. Efter hans død blev kikkerten ved NAFAs mellemkomst erhvervet af Aalborg Kommune, som bekostede opførelsen af en ny observatoriebygning. Det nye Urania Observatorium har siden 1989 dannet rammen om forevisninger for befolkningen, gennemført af NAFAs turnusgruppemedlemmer. For dette arbejde modtog NAFA i 2003 Tycho Brahe medajlen.
Teksten til disse sider stammer hovedsageligt fra Ole Fastrups bog "Urania Kikkerten 1897-1997 - og menneskene bag den". Billedmaterialet er til dels også hentet herfra. Nogle illustrationer stammer fra gamle fotografiske glasplader fundet i observatoriets arkiv og skannet af Stadsarkivet i Aalborg. De fleste af farvebillederne er optaget af Torben Christensen. Skrivningen af disse sider, billedbehandlingen og oversættelserne er udført af Holger Nielsen.
|